Hvordan fungerer remote working?

Forestil dig du ikke skal sidde på et kontor fra klokken 8:00 til 16:00 præcis hver dag. Forestil dig du har friheden til at gå en tur med hunden når du har lyst. Forstil dig du sætter dig på en skøn café med en frisklavet cappuccino. Forestil du nærmest helt selv bestemmer over din tid, men samtidig er en del af en virksomhed og et team – dette kaldes for remote working eller WFA (working from anywhere).

Inden for de sidste par år er virtuelle teams blevet hyppigere. Et begreb der refereres til som ”remote working”. 

Måske kender du det ikke endnu, eller aldrig hørt om begrebet, men faktisk er disse former for arbejdspladser er blevet utroligt populære ift. digitalisering. Men hvordan er det muligt at drive en effektiv virksomhed virtuelt? 

Denne artikel vil belyse fordele og ulemper ved at arbejde “remote” og have et virtuelt team, samt hvad det kræver af team-medlemmerne og projektlederen at arbejde udelukkende digitalt

Hvad er remote working?

Remote working siges at være fremtiden og den nye moderne arbejdsplads. Derfor er det essentielt at tage stilling til og sætte sig ind i denne nye trend. 

Remote working betyder, at man ikke har en fast arbejdsplads, men ens kollegaer arbejder selvstændigt og kommunikerer virtuelt/digitalt. Det vil sige, at teamet får mulighed for at arbejde i hver sin ende af landet eller verden. 

Harvard Business Review har nyligt lavet en undersøgelse omkring dette fænomen. Undersøgelsen viste at der var en forbedring i arbejdsresultaterne på 4.4% når testpersonerne fik lov til at arbejde ”remote”. 

Remote-working betyder, at du i højere grad skal arbejde selvstændigt og være selvledende. Det giver dig anledning til at arbejde kreativt i med dine egne kompetencer. Derudover stiller arbejdsformen også store krav til dig. Du skal både have tillid dine evner, dine kollegaer, din leder, og ikke mindst, til dig selv.

For eksempel, efter et endt teammøde med dine kollegaer, skal du nu at arbejde og processere. Du har måske nogle opgaver som du ved hvordan du skal gribe an, men hov, hvad med den opgave du ikke lige fik svar på, hvad drejede sig om? Du er i højere grad overladt til dine egen fantasi og egne kreative evner. 

Når du arbejder virtuelt, skal teammedlemmet selv kunne navigere rundt i opgaverne og overholde deadlines. Dette kan være vanskeligt og nervepirrende. Når du arbejder selvstændigt i et virtuelt team, kan du forstyrres af elementer udefra. Og hvis du nu rammer ”muren” i arbejdsprocessen er det derfor vigtigt at kunne række ud og spørge dit team om hjælp, hvorfor det er vigtigt i har en god teamkultur. Ellers kan det være problematisk.

Team agendaen i Outgro. Hvorfor er den så vigtig?

Teamkulturen i Outgro er præget af virksomhedens DNA (hvem er vi og hvad står vi for). Agendaen til Outgro’s team-møder består derfor af tre trin:

       Hvad er vi taknemmelige for: Når man åbner om dette og skaber dialog, så åbner det op for mødet og studier viser, at man efterfølgende ser positivt på tingene, hvilket fremmer individets produktivitet og hermed arbejdsproces

       Hvad er status: Fortæl hvor du står og hvor langt du er processen

       Road-blocks?: Kan teamet hjælpe dig videre herfra? Vær åben omkring problematikken.

Ovenstående er eksempler på en agenda til et kulturskabende møde i teamet. En god kultur er bl.a. med til at: 

       Øge produktiviteten

       Øge effektiviteten

       Mindske stress

       Øge livsglæden 

       Give adgang til fleksibilitet og selvstændig planlægning

Dog vil det altid være vigtigt at dit virtuelle team tager sig god tid til at lære hinanden at kende, bl.a. for at skabe psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed er vigtigt, og forsømmes desværre oftest. Trygheden er vigtig ift. at ture åbne op og sige sin mening – hvilket er essentielt for den fremadrettede arbejdsproces. Tavshed kan forhindre fremtidige processer, misforståelser og hermed forsinkelser.

At arbejde virtuelt vil kræve noget af dig som individ og en dygtig projektleder. Når man arbejder virtuelt, er du stadig en del af team, du har kollegaer, der skal få arbejdet til at gå op i højere enhed, hvor I sammen skal løfte en fælles opgave.

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på dette? 

Vi befinder os i 2020. Den digitale verden stormer derudaf på høj hastighed, og derfor følger disse arbejdspladser også med. Fremtiden siges at være digital, så hvorfor ikke dygtiggøre os på dette område? Forestil dig hvor spændende et team kan blive og vokse til; Din kollega kan være John i Kuala Lumpur, Lulu i Spanien og Marie fra København? Et virtuelt team er udfordrende, spændende og giver unikke indsigter fra kultur, viden og herfra kan man sammensætte et anderledes og unikt team bestående af fagpersoner fra forskellige universiteter, arbejdspladser mm., som aldrig før. 

MEN det skal siges, at det kan være en stor udfordring med remote working ift. tidszoner, arbejdsmoral, forskelligheder og meget meget mere. Derfor vil Outgro-teamet give dig 7 gode råd, på baggrund af erfaring til dig og din unikke digitale arbejdsplads.

7 gode råd til dig og dit team, hvis I arbejder virtuelt

1)    Lav klare spilleregler: hvem gør hvad og hvornår

2)    Planlæg ugentlige teammøder: vigtigt for sammenhold og teamkulturen

3)    Giv plads, ros og anerkend: det er ikke altid man forstår en opgave som intenderet, når man arbejder virtuelt

4)    Præsenter teammedlemmerne for hinanden (herunder kompetencer mm.)

5)    Have en klar og fælles vision i temaet: vigtigt, da alle opgaver skal rettes mod samme mål.

6)    Forventningsafstem: hvad er målet?

7)    Udarbejd klare planer for dit teams arbejde (Asana kan anbefales at arbejde i)

Frygt ej. Et virtuelt team er nyt og fremmed for mange virksomheder, men klare retningslinjer og ovenstående 7 trin kan skabe et sikkert fundament for dit team. Et virtuelt team skaber nye muligheder som aldrig før. I modsætning til en traditionel arbejdsplads, har du mulighed for at arbejde fleksibelt og møde kollegaer du aldrig havde troet du skulle arbejde sammen med.

Måske har du prøvet det før og elsker det. Måske har du ikke prøvet det før, men synes det lyder spændende. Måske syntes du det lyder farligt og useriøst. Hvad end du tænker, så er vores råd: Spring ud i det – du kan godt J

Vi elsker at læse jeres kommentarer! Efterlad gerne en kommentar nedenunder om hvad du synes om fænomenet remote working, syntes du det lyder spændende eller tænker du er det er noget pjat. Lad os høre fra dig!

Team Outgro

Del på facebook
Facebook
Del på whatsapp
WhatsApp
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Skriv et svar

Nyeste artikler

Relaterede artikler

Mentor-fit

Mentorer som matcher denne artikel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Du bestemmer selv, hvad du vil modtage!

Vores nyhedsbrev inkluderer:
– Nye kompetence områder.
– Nye services.
– Kampagne rabat.
– Nye Artikler.

Flere sider:

Keep in touch

Del dette:

Like this:

Like Henter...
%d bloggers like this: